Forlorent Pindsvin

1. februar 2011

Så har vi smagt det med – Forlorent Pindsvin – det var lige før, at navnet gjorde, at ingen af os ville spise det 😉 – men mon ikke begrebet ender i Nudansk ordbog, som forfatterne ønsker – for retten hittede i den grad her i huset.

Det sjove navn dækker over langtidsstegt kalkun ovenpå kartofler og oliven. 3 timer har kalkuncuvetten været i ovnen – og der var masser af tid til at spille Settlers og hygge, mens den blev færdig. Som tilbehør lavede vi en hurtig salat – og det kunne vi jo klare sammen alle sammen.

Opskriften er fra “Suveræn Simremad” af Sonja Bock & Tina Scheftelowitz – det er nummer 2 ret fra bogen vi prøver af – begge har været hittere og nemme at lave. Bogens fede design og sjove tone er bare et ekstra plus.

Vi glæder os til at prøve flere retter – Forlorent Pindsvin er i hvert fald blevet en HIT-ret.

Skriv din kommentar her

* Skal udfyldes, e-mail offentliggøres ikke