Racletten er tilbage
27. september 2012
Fredag aften står altid på hygge her hjemme. En gang var Disney Sjov omdrejningspunktet – men det er ungerne blevet for store til nu.
Så nu er hyggen endt omkring bordet – det vil sige, at vi skal have noget ekstra lækkert at spise om fredagen. Nu er det bare sådan, at der i familien er EN der ikke synes, det er vildt sjovt, at skulle sidde alt for længe ved bordet – men det fandt vi faktisk løsningen på i fredags.
Vi fandt vores gamle raclette frem og sad så ellers og lavede vores egne retter rundt omkring bordet – det var kanon hyggeligt, og ungerne nød det begge to. Har lige tjekket, og det er faktisk stadig muligt at købe en raclette.